Peter Skødt Knudsen 700 700.jpg

Hold vejret brødre!

Facilitator: Peter Skødt Knudsen, NØRD, naturvejleder, biolog, fribygger og fridykkerinstruktør

Max. antal deltagere
: 50 
 

Beskrivelse:

Hvad gør du når lock-down, arbejdet, din partner eller dine børn trykker dine knapper helt i bund og livet føles som at trække vejret gennem en snorkel, hvor nogen står og leger med at sætte en finger for hullet i toppen? Kom med en tur ned i kroppen og se nærmere på hvilke forsvarsmekanismer du allerede har med dig og gå på opdagelse i nye måder at håndtere stress i den indre verden. Kun den vej, vil du blive i stand til at håndtere pres fra den ydre verden.

Det skal du forvente:

Du vil blive præsenteret for helt konkrete teknikker som fridykkere bruger i deres træning til at udføre fantastiske bedrifter under ekstremt pres, hvor de dygtigste atleter formår at dykke dybere end 130 m og holde vejret i over 10 minutter. På denne workshop kommer du dog ikke til at dykke nogen steder. Alt foregår tørt liggende på jorden, men du vil blive i stand til omgående at udvide din kapacitet til at undvære fri adgang til luft. Selvom kroppen tror det er vejen mod den visse død, så vil du opleve hvordan det er muligt at navigere i et kaos af faresignaler med klarhed og ro. Hvis det lyder som noget du kan bruge i din hverdag, så skal du deltage.

 

Om underviseren:

Peter Skødt Knudsen har en kandidatgrad i fysiologi og kender kroppen fra flere praktiske vinkler som både fri-dykkerinstruktør og kropsterapeut. Har undervist på bevægelsesfestivallen MOVE 3 år i streg og løbende afholdt en blanding af terapi og fridykning med konceptet ”Ned i kroppen – Ned i Søen”, sidst på TV i programmet Havfruer på dybt vand.





Praktisk information: 

Det er en god ide at komme i god tid.

Kom gerne på tom mave (eller spis kun let før workshoppen). Hav tøj du kan bevæge dig i. En drikkedunk med vand (ikke plastik selvfølgelig). Vær åben og bevidst. 

Krav: Sluk mobilen. Vær åben. Vær modig og sårbar. Vær nysgerrig. Vær tilstede. Vær bevidst og nærværende. Vær kærlig og hav ingen forventninger.