“The elders”
- hvad kan vi lære af ældre mænd?
Facilitator: Christian Gade Bjerrum
Max antal deltagere: 100
Beskrivelse:
Ét af de allerældste ritualer som menneskeracen altid har praktiseret handler om at sidde omkring et bål og fortælle historier. I særdeleshed historier fortalt fra den ældre generation til den yngre. Livserfaring, visdomsord, eventyr og bitre oplevelser.
Hvad blev der af de ældre? Hvad kan vi lære af ældre mænd? Hvad har de på hjerte som de kan, vil, tør dele med os?
MAND21 inviterer 2-3 mænd i alderen 75 - 85 til at sidde med os rundt om bålet (hvis vejret tillader det) og dele historier fra deres liv. Historier der cirkulerer omkring, hvilke oplevelser og valg i livet, der har gjort dem til dem de er - og hvilke oplevelser og fravalg, de har fortrudt - som måske har gjort dem til noget de ikke ville være.
Deltagere:

Moderator: Christian Gade, Skuespiller og klimaaktivist

Deltager: Peter Engberg, International Filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub. "Milliarder af mennesker på Jorden mærker nu hvor dybt indbyrdes forbundne og afhængige vi alle er, ikke bare med andre mennesker, men med alle levende organismer. Tiden kalder i den grad på at vi skal vågne op fra illusionen om at vi kan fortsætte som hidtil. Transformation er en naturlov, også for manderoller." Hør Peter Engberg reflektere over et langt og eventyrlig liv.

Deltager: Niels Albertsen, Pensionist
Vi ved fra undersøgelser at det mange mænd fortryder når de lever deres sidste år er følgende:
at de brugte for meget tid på deres arbejde og karriere
at de alt for ofte forfulgte andre folks drømme eller forventninger til dem
at de ikke brugte mere tid med deres børn
at de ikke dyrkede og var bedre til at fastholde venskaber gennem livet
Men vi vil helst høre det direkte fra levende mænd. For at få den snak, for få af os får, med vores far eller mor før de dør. Måske kan dette inspirere til flere modige valg og samtaler. Det er intentionen.
Workshoppen er for dig der:
ønsker at få sat dit liv og dine valg i perspektiv
er i tvivl om du lever din egen drøm
ind imellem mangler mod til at følge dine drømme