Sådan sparker DU nyt liv i parforholdet
Facilitator: Thomas Buch-Andersen, No More Mr. Nice Guy-coach, gift, far til tre, journalist
Max antal deltagere: 50
Beskrivelse:
Parforholdet er den stærkeste maskine til personlig vækst. Hvis du er klar til at bruge den!
Vi mænd vil helst gerne have, at parforholdet bare fungerer uden drama, kritik eller negative spændinger. Særligt hvis der er børn, job og andre gøremål med, er følelsesmæssigt drama bare i vejen. Men i vores bestræbelser på at eliminere spænding og følelsesmæssige udfoldelser risikerer vi at slå gnisten ihjel. Du kan ikke stoppe spændingerne, hvis du også vil have et vibrerende, levende og lystfyldt parforhold. Og du skal ikke slukke ilden, hvis du vil mærke, hvad du selv brænder for. Ofte er de konflikter, vi møder i parforholdet, en spejling af os selv. Og dermed en mulighed for at vokse – ikke bare som partner, men også som mand.
Workshoppen er for dig der:
Vil have inspiration og ideer til, hvordan du kan bevæge dit trængte parforhold ud af dødvandet, og som vil tage første skridt til at gøre dit parforhold til en personlig udviklings-maskine for dig og din partner - og til at få en ny relation til din kvinde.
Det skal du forvente:
Introduktion til parforholdets dynamikker. Vekslen mellem gruppe-øvelser, oplæg og delinger. Du får mulighed for at udforske, hvad det er i dig, der så gerne vil slå dramaet ihjel, og hvordan du kan tage lederskab og vende spændingerne til gnist, passion og lyst til din egen - og din kvindes - fordel og glæde.