Program 2022

Mand21 er bygget op om tre spor:  

  1. Et personligt hovedspor med øvelser, refleksioner og ritualer. Her får du får mulighed for at mærke efter hvad du virkelig længes efter i livet, hvad der holder dig tilbage og hvordan du kan tage næste skridt.

  2. En sharing group med 5-6 faste deltagere, der mødes 4 gange i løbet af weekenden og hvor du FORTROLIGT kan dele personlige oplevelser og få feedback. 
     

  3. 10-12 workshops om centrale emner for mænd, som du kan vælge efter interesse 

Programoversigt

Fredag d. 24. Juni

Haka - oplev din egen kraft

Facilitator: Kane Harnett (NZ)

Få en oplevelse for livet. Som åbningsritual på Mand21 gennemfører Kane Harnett igen i år en HAKA - et kraftfuldt Maori ritual. Vi åbner med at lande i kroppen og eje vores kraft.

Læs mere her

Aften ritual: Hvad længes du efter?

Fredag aften dykker vi ned i hvad vi længes efter hver især. Sådan rigtigt længes efter! Den længsel der har aner tilbage til barndommen. Den længsel som vi alle sammen undertrykker hver dag. Fordi der er noget der er vigtigere. Noget der haster. Noget du lige skal nå. Nogen der forventer noget af dig.

Fredag aften skræller vi alt det af og får hul til hvad du længes efter. Måske kan du ikke mærke det lige nu. Måske aner du det derinde et sted. Fredag aften får det luft. Det bliver stærkt. Det bliver personligt. Det bliver starten på en rejse.

 

Lørdag d. 25. Juni 2022

 

Morning movement:

Let’s Move
& Play

Facilitator: Esben Seir

For de morgenfriske guider Esben Seier en bevægelsessession hvor vi vækker kroppen til live.

Læs mere her

Jordforbindelse

Facilitator: Thomas Skjold

For de morgenfriske guider Thomas Skjold en bevægelsessession hvor vi vækker kroppen til live og får jordforbindelse.

Læs mere her

Sharing Groups

En helt central del af Mand21 er dedikerede og gennemgående Sharing Groups. Alle deltagere på Mand21 bliver en del af en fast og gennemgående Sharing Group bestående af 5-6 mænd, der mødes og deler 4 gange i løbet af weekenden. Dette er en mulighed for at skabe et fortroligt rum, dykke dybt og dele personlige ting samt reflektere over læring fra de forskellige workshops og ritualer.

Læs mere her

Workshops:

 

Genopfind dit arbejdsliv!

Facilitator: Thomas Buch Andersen

Gæster: Kristian Riis og Manu Sareen

Hvad længes du efter i dit arbejdsliv? Vi har sat Manu Sareen tidligere Social og Ligestillingsminister og forfatter og Kristian Riis, Guitarist i Nephew og serieiværksætter stævne til en snak om at forfølge sine drømme, om succes og om bagsiden af medaljen.

Læs mere her

Se dig selv i øjnene mand!

Facilitator: Tomas Friis

Max antal deltagere: 50

Beskrivelse:

Hvordan kan man stå rent og forfølge sin længsel, hvis man lyver for sig selv? I denne workshop tvinger Tomas Friis dig til at se dig selv i øjnene.

Læs mere her

Bedre sex, mand!

Facilitator: Jakob Kaergaard

I denne workshop kommer vi til at udforske en række hacks til, hvordan du kan vende dit sexliv på hovedet – og skabe gnist, intensitet og spænding med den kvinde du skændes med om madpakkerne derhjemme. Eller hende du måske ikke har mødt endnu.

Læs mere her

Far med gejst!

Facilitator: Peter Skødt og Jørgen Husbond

Hvad vil du stå for som far, og hvad skal dine børn have med fra dig? På denne workshop sætter vi fokus på, hvordan DU kan finde lysten til at agere i relationen med dine børn. Læs mere her

Sådan sparker DU nyt liv i parforholdet

Facilitator: Thomas Buch-Andersen

Vil du have inspiration og ideer til, hvordan du kan bevæge dit trængte parforhold ud af dødvandet, og som vil tage første skridt til at gøre dit parforhold til en personlig udviklings-maskine for dig og din partner?   

Læs mere her

Hvordan forbereder du dig til at blive far?

Facilitatorer: Christian Gade Bjerrum, Jonas Nyholm, Oliver Strand

I denne workshop sætter vi fokus på din rejse ind i rollen som far. Du får viden, indsigt og konkrete redskaber til at stå stærkere selv og med din partner, samt håndtere de udfordringer, som uundgåeligt vil komme.

Læs mere her

Aften ritual: Hvad holder dig tilbage?

Lørdag aften dykker vi ned i hvad der holder os tilbage. Hvad der holder os tilbage fra at leve det liv vi længes efter.

Hvad holder dig tilbage? Hvad er det for ting du bærer rundt på? Hvad frygter du? Hvad skammer du dig over? Hvilke historier er det du fortæller om dig selv? Hvem du er? Hvad du kan? Hvad du gør klogt i? Hvad du fortjener?

Lørdag aften skal vi danse med vores dæmoner. Vi skal se dem i øjnene og måske endda omfavne dem og slutte fred.

Det bliver stærk. Det bliver vildt. Det bliver healende.

 

Søndag d. 26. Juni 2022

 

Morning movement:

Let’s Move
& Play

Facilitator: Esben Seir

For de morgenfriske guider Esben Seier en bevægelsessession hvor vi vækker kroppen til live.

Læs mere her

Jordforbindelse

Facilitator: Thomas Skjold

For de morgenfriske guider Thomas Skjold en bevægelsessession hvor vi vækker kroppen til live og får jordforbindelse.

Læs mere her

Workshops:

 

Hvad skammer du dig over?

Facilitator: Sofus Midtgaard og Niels Pilaar



Hvad skammer du dig over? Og hvordan holder skammen dig i skak? Vi bliver aldrig skamløs, men i denne workshop dykker vi ned i hvad vi skammer os over. Hvor skammen stammer fra. Og hvordan vi kan smelte den ved at dele den med andre i et fortroligt rum.

Læs mere her

 

Tag livtag med dine indre dæmoner!

Facilitator: Finn Nørkjær og Rune Koch



Slås du også i din hverdag? 

Hvor meget tid du bruger på at kæmpe med dine indre dæmoner og skygger. Dem der holder dig fra at leve et liv i fuld udfoldelse af dine længsler drømme?
Læs mere her

Talk: Sådan tager du forandringen med helt hjem!

Facilitator: Tomas Friis

Mand21 har været én på opleveren, du har set nye sider af dig selv, besluttet at NU skal der fandme forandres! Du er fuld af energi og begejstring, nye indsigter og måske et mål. Men hvordan fastholder du forandringen når hverdagen melder sig?

Læs mere her

 

Visualiser og sæt retning på dit liv

Facilitator: Jesper Kjær

Du kan længes efter, brænde for og handle på hvad som helst, men det rykker først, når du ved, hvilken vej du skal. I denne workshop kommer du til at designe – mærke, se og føle - en vision for dit liv.

Læs mere her

Hvordan spænder du ben for dig selv?

Facilitator: Claus Roager

Hvad betyder din personlighedstype for dine reaktionsmønstre. Hvor ligger potentialerne og hvor spænder din unikke personlighedstype ben for at du kan leve din længsel ud.

Læs mere her

Længslen efter det åndelige - og meningen med livet

Facilitator: Heinrich Birk Johansen

"Den mand der ikke kender meningen med sit liv, må gøre det til meningen, at kende den".

Læs mere her

 

Afslutning og integration

Vi tager afsked og taler om hvordan man integrerer forandringen i hverdagen. Vi ærer hinanden og de oplevelser, indsigter og gennembrud der er sket.

Hvad venter du på?

Om programmet

Mand21 er bygget op om tre spor: Et personligt hovedspor med refleksioner, øvelser og ritualer, der er fælles for alle. En gennemgående sharing group med 5-6 faste deltagere, hvor du kan dele personlige oplevelse og få feedback. Og 8-10 valgfrie workshops om centrale emner for mænd. Lære mere nedenfor:

1. Hovedsporet:

I hovedsporet sætter vi fokus på tre nøgle spørgsmål:

  1. Hvad længes du efter? Altså sådan rigtigt længes efter? Måske ved du det ikke? Måske ved du det godt? Måske lukker du ned for det, fordi det du ægte længes efter er: urealistisk, umuligt eller bare sætter dit nuværende liv, prioriteter og situation i et lidt for skarpt lys. Vi skaber rammerne for at du kan mærke efter. Ingen kommer hjem fra Mand21 uden at have været kontakt med hvad de ægte længes efter.

  2. Hvad holder dig tilbage? Hvad er det der gør at du ikke ikke forfølger din længsel og drømme? Er det for sent? Er det for svært? Er du bange for at fejle? Er du bange for hvad dine omgivelser vil sige? Skammer du dig? De færreste kommer hjem fra Mand21 uden at have konfronteret deres egne skygger og dæmoner. Nogen slutter måske endda fred med dem.

  3. Hvor finder du modet og kraften? Hvor finder du modet og kraften til at forfølge din længsel og drømme ifht. dit arbejdsliv, dit parforhold, dit faderskab og i din fritid? Hvordan holder du fast når hverdagen melder sig? Få kommer hjem fra Mand21 uden at have mærket modet og kraften. Og alle får værktøjer til at holde fast når hverdagen melder sig.


2. Sharing groups:

Hver deltager på Mand21 bliver del af en sharing group på 5-6 mand. Her får du mulighed for at dele hvad du kæmper med i dit liv - og dine oplevelser undervejs. Hver gruppe har en erfaren tovholder. Oplev en helt ny måde at tale sammen på. Mød andre mænd og dig selv på en måde du næppe glemmer igen.

3. Valgfrie Workshops (10-12 stk)

Udover hovedsporet og Sharing Groups består Mand21 af en række workshops med erfarne facilitatorer. Målet er at præsentere dig for en række værktøjer og oplevelser, som vil styrke dig i dit liv som mand, i dit parforhold, dit faderskab, dit sexliv, dit professionelle liv, dine venskaber og meget mere.

Stemning

På Mand21 er vi alle bare mænd. Der er ingen superstjerner, rollemodeller eller guruer. Vi har alle noget at lære og noget at give. Vi skaber sammen med en række erfarne facilitatorer trygge rammer og engagerende formater, der sikrer at alle kommer på banen. Det bliver en samling af mænd i øjenhøjde, hvor vi forventer at alle bidrager og læner sig ind med det de kan og har at give.