Visualiser hvad du længes efter - og sæt retning på dit liv!

Facilitator: Jesper Kjær (Coach) og Thomas Buch-Andersen, coach, journalist .

Max antal deltagere: 35 

Beskrivelse:  

Det, du ønsker, kommer ikke af selv. Det kræver en indsats. Men gør du det, der sender dig i den rigtige retning? Du kan længes efter, brænde for og handle på hvad som helst, men det rykker først, når du ved, hvilken vej du skal. I denne workshop kommer du til at designe – mærke, se og føle - en vision for dit liv. Måske ligger dit sigtepunkt et halvt år ude i fremtiden, måske ligger det fem år ude. Det afgørende er, at du tager gør dig klart, hvilken retning, du vil, og sætter ord, billeder og følelser på det, du egentlig drømmer om og længes efter. Når du ved, hvad du søger at opnå og opleve, så tror vi på, at mange valg i hverdagen og livet bliver nemmere. 

Workshoppen er for dig der: 

  • Vil have en skarp og klar vision for din vej frem i livet 

  • har en god ide om, hvor du gerne vil hen, men kæmper med at tro på, det er muligt 

  • har brug for ny energi og motivation at nå dine drømme 

  • føler du dig frustreret over, at tiden går, uden du kommer ud af starthullerne 

  • vil skære ned på spild-tid, der ikke bringer dig nærmere din vision  

 

Det skal du forvente 

Det bliver en turbo-fart workshop ud fra devisen: ”Jo mere du investerer af dig selv, jo mere får du med hjem”. Vi arbejder med visualisering, coaching og støtter i grupper hinanden i at sætte ord og billeder for på din fremtid. Målet er at du med hjem under armen - og under huden – får (skitsen til) en vision for dit livs fremtid.